Skyer

Skyer er strukturer, der dannes i den nedre atmosfære, når vanddamp fortættes. De består af små, svævende vanddråber eller iskrystaller, men de kan også indeholde større partikler af vand eller is såvel som ikke-vandige flydende og faste partikler som dem, der indgår i røg, os eller støv.

Skyer dannes typisk omkring små "kondensationskerner". Disse er mikroskopisk partikler, f.eks. støv eller salt, hvorpå vanddamp kan fortættes til små vanddråber. Når de små vanddråber støder sammen, samler de sig, indtil de er så store, at de falder som regn.

En skys begrænsninger befinder sig der, hvor luftens grad af gennemsigtighed mærkbart skifter, fra hvad der svarer til klar eller svagt diset luft, til hvad der svarer til vanddråber eller iskrystaller.

Skyhøjden defineres som den lodrette afstand fra jordoverfladen til skyens underkant. Skymængden angiver, hvor stor en del af himlen der - set fra observationsstedet - er dækket af skyer. Skymængden, der angives for de enkelte lag hver for sig eller som total skymængde, opgives i ottendedele eller procent. Total skydække på 0/8 (0 %) svarer til skyfrit, mens 8/8 (100 %) er overskyet.