Luk vindue

Tippetoppen

Denne side indeholder et manuskript fra et indslag i programmet 'Danmark kort' på DR P1, sendt første gang 17. oktober 1997. Indslaget er lavet af Anne Haubek. Copyright DR. (Gengivet på Fysikbasen.dk med tilladelse fra Anne Haubek.)

Forleden så jeg en tippetop. Det er en lille dims - der minder om en snurretop. Man tager den mellem to fingre, snurrer og vips, står den på stilken og drejer rundt. Altså på stilken, ikke på den runde del. På mange måder ligner den en gennemskåret bordtennisbold på stilk.

Da den blev opfundet i begyndelsen af 50'erne, blev den en sand dille.

Denne lille dims kom til at involvere både Niels Bohr, Churchill og den danske statsradiofoni og den blev et emne som folk debatterede. Høj og lav forsøgte at skaffe sig en mening om hvordan denne tippetop virkede, hvad de tekniske forklaringer var på at denne dims tilsyneladende opførte sig nogenlunde modsat af hvad man skulle forvente.

Når man snurrer tippetoppen, kører den de første sekunder normalt rundt, dvs på den runde side, men pludselig lægger den sig ned på siden, hvorefter den vender stilken nedad for så endelig at rejse sig og stå på stilken mens den stadig roterer. Det er det der er så mærkeligt, stik imod tyngdekraftens love.

Manden bag tippetoppen hed Werner Østberg, en dansk ingeniør der under et besøg i Sydamerika havde set nogle folk sidde foran deres hytte og lege med en rund frugt. De drejede på stilken som man drejer på en gammeldags top, og når frugten havde snurret et øjeblik, vendte den pludselig rundt og fortsatte på stilken.

Ingeniøren prøvede at lege med den og syntes det var sjovt. Det samme gjorde tusinder af danskere for ingeniøren fik den sat i produktion herhjemme i plastik og den gik som varmt brød. Men ingen kunne tilsyneladende forstå hvordan den virkede.

Hvem kan løse tippetoppens gåde? Dette lille stykke legetøj der på få dage er blevet en hel mani. EkstraBladet rapporterede at agtværdige professorer på Polyteknisk Læreanstalt helt havde forladt deres normale arbejde og sad og snurrede dag og nat med stopur og regnestokke for at finde frem til hemmeligheden.

Der var indlæg i aviserne fra ingeniører med tekniske beregninger og forklaringer på hvorfor tippetoppen vendte rundt, en billedhugger gik i en kronik i Politiken så vidt som til at spekulere over om hele jordkloden havde vendt rundt som en tippetop så nordpol og sydpol havde byttet plads. Og også Poul Henningsen følte sig kaldet til at komme med sin forklaring.

Churchill besøgte Danmark og han og Niels Bohr blev foreviget af pressen mens de sad og legede med toppen. Ingen af dem kunne umiddelbart forklare hvorfor den pludselig vendte rundt og snurrede på stilken. Og det var jo nok noget, som kunne få folket op af stolene.

Statsradiofonien ville naturligvis ikke stå tilbage. En pressemeddelelse få dag efter i Aftenbladet kunne forkynde at professor Bohrs søn, magister Aage Bohr ville komme med en forklaring som hele Bohrfamilien stod bag i programmet "Månedens videnskab".

I avisen kunne man læse: Professor Niels Bohr og Winston Churchill er ved grundigt studium kommet til klarhed over tippe-top problemet, således at de nu helt kan hellige sig hhv atomerne og den ægyptiske situation. Og i øvrigt blev det antydet at de kun havde været med for spøgens skyld og at begge fastslog at der ikke var noget nyt under solen ud fra de fysiske love.

Nu ville Aage Bohr komme med sin forklaring - og lytterne skulle sidde parat med lidt pudder og tippetoppen foran højtaleren, da det i høj grad er de baner, toppen fulgte der havde ledt ham på banen.

"Månedens videnskab" gik i luften kl.19.15 og der blev forklaret og demonstreret. Og hjemme ved højtalerne kunne lytterne så snurre og lytte og eksperimentere og lytte igen til lange tekniske forklaringer.

Det var en enkel og selvfølgeligt forklaring som ingen kunne fatte. Forklaringen er her for kompliceret at komme ind på - men jeg kan afsløre at det er noget med gnidningsmodstanden og snurreenergien.

Tippetoppen var en dille - og den slags har det med at gå over. Men den kan dog afprøves på Vendsyssel historiske museum i Hjørring hvor man til en udstilling har ladet nogle eksemplarer fremstille. Og for de teknisk interesserede kan forklaringen også studeres der.

FYSIKBASEN.dk - Den Danske database for fysikforsøg