Viskositet
Viskositet er en betegnelse for en væskes indre friktion. Man kan sige, at det er et mål for, hvor tyktflydende en væske er. Honning og sirup har en høj viskositet, mens vand har en lavere viskositet.
Det er på grund af vands viskositet, at man skal bruge kræfter på at ro en båd igennem vand, men det er på den anden side også viskositetens skyld, at årerne overhovedet virker. Hvis en væske har en lav viskositet kan den nemt flyde igennem små huller.
Viskositet er et vigtigt begreb, når man betragter væske, der strømmer igennem et rør, blod, der strømmer gennem blodårer, og når man arbejder med smøring af maskindele. Inden for vulkanologi bruger man viskositetsbegrebet til at vurdere, hvordan vulkaner går i udbrud. Hvis magmaen er tyndtflydende, så vil vulkanen let gå i udbrud. Til gengæld bliver udbruddet typisk mere eksplosivt, hvis magmaen er tyktflydende.
En væske eller gas' viskositet er typisk meget temperaturafhængig. For stigende temperaturer stiger gassers viskositet, mens væsker viskosistet falder. Det er for eksempel en vigtig del i udviklingen af smøremidler til maskiner, at smøremidlets viskositet er så temperaturuafhængigt som muligt. Viskositet er forholdsvis uafhængigt af tryk.
Det har ofte været påstået, at glas er en væske med en ekstrem høj viskositet. Dette må dog betragtes som en moderne myte, der stammer fra, at gammelt vinduesglas ofte er tykkere for neden end for oven. Dette skyldes dog, at man i gamle dage fremstillede glas ved at rotere store stykker glas ud i runde plader. Disse var næste flade og kunne skæres ud til vinduer ("kronglas"). Glasset var dog lidt tykkere yderst, og det resulterede i vinduesglas, der var lidt tykkere i den ene ende, som man typisk placerede nederst, når man lavede vinduet. Hvis glas virkeligt var flydende, ville det for eksempel kunne ses i antikke glasvarer eller i moderne, optiske teleskoper, hvor den mindste ujævnhed vil blive opdaget øjeblikkeligt.
Nogle typer væske er "superflydende", hvilket blandt andet betyder, at de overhovedet ikke har noget viskositet. Dette kendes for eksempel fra flydende helium.
