FYSIKbasen.dk - Den danske database for pædagogiske undervisningsforsøg til fysiklærere
Forside Nyheder Forsøg Om siden Kontakt English
Gå en side tilbageUdskriv dette forsøgForetag ny søgning

rød pilInduktion i spole

Forsøg nr.: 31
Formål: At demonstrere induktion med magnet.
Resume: En magnet inducerer strøm i en spole. Strømmen vises med amperemeter.
Nøgleord: Induktion, magnetfelter, magnetisme.

Beskrivelse:

En spole tilsluttes et analogt amperemeter (galvanometer). Når en magnet bevæger sig i forhold til spolen, så induceres der en strøm i spolen.

Diagram over induktionsforsøg
Simpel induktion kan vises med en magnet, en spole og et amperemeter.

Forsøget viser, hvordan man ganske simpelt kan inducere en strøm i en spole. Forsøget kan for eksempel danne grundlag for en diskussion om, hvordan man laver strøm på et kraftværk.

Billede af forsøgsapparatur
Apparatur til demonstration af induktion i spole.

Det er vigtigt at demonstrere, at det kræver bevægelse for at inducere en strøm. Man kan prøve at lægge magneten ind i spolen, hvorved strømmen hurtigt aftager. Man kan desuden vise, at det er ligegyldigt, om man bevæger spolen eller magneten; bare de bevæger sig relativt. Man kan desuden lave vekselstrøm ved at ophænge magneten i en fjeder, der oscillerer ind og ud af spolen.

I stedet for at bruge en magnet kan man anvende en elektromagnet bestående af en spole tilsluttet et batteri; eventuelt med en jernkerne. Man kan desuden "måle" den inducerede strøm med en lille elpære eller lysdiode i stedet for et amperemeter.

I referencen af R.B. Prigo er spolen lavet så stor, at en person kan gå igennem den. Her indsættes en forstærker mellem spolen og amperemeteret.

Spørgsmål og svar:

Kan man ikke bruge et digitalt amperemeter?

I princippet jo, men hurtige udsving som dem, der skabes af induktion fra magnet, ses som regel bedst på et analogt amperemeter. Alternativt kan man bruge et oscilloskop.

Udstyr og materialer:

grøn pil Stærk magnet
grøn pil Spole
grøn pil Amperemeter

Referencer:

grøn pilS. Devons: "The search for electromagnetic induction", The Physics Teacher 16, 625 (1978). (http://scitation.aip.org/tpt)
grøn pilLink til forsøg i database på University of Iowa.
grøn pilR.B. Prigo: "A magnetic personality", Am. J. Phys. 48, 686 (1980).

PIRA DCS: 5K10.20 (Elektricitet og magnetisme: Elektromagnetisk induktion) Hvad er PIRA DCS?

Opdateret: 29.09.2004