FYSIKbasen.dk - Den danske database for pædagogiske undervisningsforsøg til fysiklærere
Forside Nyheder Forsøg Om siden Kontakt English
Gå en side tilbageUdskriv dette forsøgForetag ny søgning

rød pilInduktion i kobberplade

Forsøg nr.: 33
Formål: At demonstrere induktion i en kobberplade.
Resume: En magnet bevæges hen over en kobberplade. Induktionskræfterne kan tydeligt mærkes i fingrene.
Nøgleord: Induktion, magnetfelter, magnetisk kraft, magnetisme, modstand.

Beskrivelse:

Når en stærk magnet bevæges hen over overfladen på en kobberplade, vil der induceres en strøm i kobberpladen. Denne strøm skaber et magnetfelt, der modvirker magnetens felt (Lenz' Lov).

Magnet bevæges over en kobberplade
Magnet bevæges over en kobberplade, hvorved der induceres en strøm, som igen laver et magnetfelt. Dette magnetfelt kan "mærkes" med magneten.

I praksis kan man mærke dette som en modstand mod at bevæge magneten. Folk har for eksempel sammenlignet effekten med at røre rundt i sirup. Forsøget bør udføres af eleverne selv, så de kan mærke, hvor kraftige induktionsvekselvirkningerne er.

En magnet bevæges over en kobberplade
En magnet bevæges hen over en lille plade af kobber.

Effekten bliver for øvrigt en hel del kraftigere, hvis kobberpladen først køles ned i flydende kvælstof, idet modstanden i kobber derved nedsættes betydeligt.

Udstyr og materialer:

grøn pil Stærk magnet
grøn pil Kobberplade

Referencer:

grøn pilS. Devons: "The search for electromagnetic induction", The Physics Teacher 16, 625 (1978). (http://scitation.aip.org/tpt)

PIRA DCS: 5K20.00 (Elektricitet og magnetisme: Elektromagnetisk induktion) Hvad er PIRA DCS?

Opdateret: 08.04.2005