FYSIKbasen.dk - Den danske database for pædagogiske undervisningsforsøg til fysiklærere
Forside Nyheder Forsøg Om siden Kontakt English
Gå en side tilbageUdskriv dette forsøgForetag ny søgning

rød pilMikrobølgers indtrængningsdybde

Forsøg nr.: 73
Formål: At demonstrere indtrængningsdybden for stråling i en mikrobølgeovn.
Resume: En klump hakket oksekød placeres i en mikrobølgeovn. Efter et par minutters opvarming tages kødet ud og skæres over. Midten er stadig rå, mens det yderste er blevet opvarmet.
Nøgleord: Effekt, elektriske felter, elektromagnetisk stråling, mikrobølgeovn, stående bølger, svingninger, varme.

Beskrivelse:

Det er en udbredt misforståelse, at en mikrobølgeovn opvarmer maden indefra og ud. Det er dog rigtigt, at mikrobølgeovnes opvarmning trænger langt ind i maden, mens almindelige ovne som udgangspunkt kun varmer overfladen af maden. Indtrængningsdyben for mikrobølger i vand ligger typisk omkring 3 cm (hvor strålingen er aftaget til 1 over e), mens den i fødevarer nemt kan være kun 5-10 mm.

Diagram over forsøg
Hakket oksekød i en mikrobølgeovn kan vise, at mikrobølger har en endelig indtrængningsdybde.

For at vise at mikrobølgeovne ikke opvarmer maden indefra og ud, kan man lægge et stor klump hakket oksekød (for eksempel 500 gram) ind i mikrobølgeovnen.

Hakket oksekød i en mikrobølgeovn
Hakket oksekød i en mikrobølgeovn.

Kødet varmes nu ved maksimal effekt, indtil det er blevet varmt, og overfladen er blevet brun. Man kan så tage kødet ud og skære klumpen over. Man ser tydeligt, at overfladen og de ydre dele er blevet varm og brun, mens midten stadig er rød.

Gennemskåret klump hakket oksekød efter mikrobølgebestråling
En klump hakket oksekød har været i en mikrobølgeovn. Når kødklumpen skæres over, vil det være tydeligt, at ydersiden har absorberet mest stråling, mens indersiden stadig er rå.

Mikrobølgeovnen opvarmer altså også udefra og ind. Fordelen ved ovnen er dog stadig, at varmen stadig trænger dybere ind end for almindelige ovne, og så afsættes al energien direkte i maden, hvorved opvarmningen bliver mere effektiv.

Udstyr og materialer:

grøn pil Mikrobølgeovn
grøn pil Hakket oksekød

Referencer:

grøn pil"How microwave cooking works" (howstuffworks.com).
grøn pilMeget detaljeret gennemgang af mikrobølgeovne via Java applets.
grøn pilKort introduktion til mikrobølgeovne.

PIRA DCS: 5N10.00 (Elektricitet og magnetisme: Elektromagnetisk stråling) Hvad er PIRA DCS?

Opdateret: 11.01.2005