FYSIKbasen.dk - Den danske database for pædagogiske undervisningsforsøg til fysiklærere
Forside Nyheder Forsøg Om siden Kontakt English
Gå en side tilbageUdskriv dette forsøgForetag ny søgning

rød pilRosiner i danskvand

Forsøg nr.: 81
Formål: At demonstrere opdrift i væske.
Resume: Lidt rosiner puttes i et glas med danskvand, hvor de synker ned på bunden. Efter lidt tid bevæger de sig op til overfladen, hvorefter de igen synker ned på bunden. Dette gentager sig flere gange.
Nøgleord: Kræfter, ligevægt, tyngdekraft, massefylde, opdrift, væskestatik.

Beskrivelse:

Lidt rosiner puttes i et glas med danskvand, hvor de synker ned på bunden. Her vil der dannes CO2 bobler på overfladen, og disse bobler vil bidrage til opdriften på rosinerne.

Diagram over opdrift på rosiner i danskvand
Rosiner, der lægges i danskvand, vil synke ned på bunden. Efter lidt tid dannes der CO2 bobler på overfladen, og til sidst bliver opdriften så stor, at rosinerne løftes op til toppen. Her forsvinder boblerne, og rosinerne falder igen ned på bunden.

På et tidspunkt bliver opdriften så stor, at rosinerne svæver op til overfladen. Her vil boblerne forsvinde, hvorefter rosinerne igen synker ned på bunden.

Processen vil nu gentage sig, og i praksis vil man se, at rosinerne bevæger sig op og ned i glasset gennem lang tid.

Billede af rosiner i danskvand
Billede af rosiner i danskvand.

Forsøget kan også laves med for eksempel pilsnerøl og peanuts. Hvis man har en dåseøl eller dåsesodavand, kan forsøget desuden laves med den lille aluminiumchip på låget af dåsen i stedet for rosiner. I stedet for sodavand og øl kan man bruge en blanding af 2 tsk. bagepulver og 1 dl eddike, som også vil udvikle CO2.

Spørgsmål og svar:

Hvorfor bliver rosinerne på bunden?

Rosinerne er sikkert for tunge. Prøv at skære dem over og brug små rosinstykker i stedet. Det kan eventuelt også hjælpe at bruge en anden sodavand, som har mere kulsyre i sig.

Udstyr og materialer:

grøn pil Danskvand
grøn pil Rosiner

Referencer:

grøn pilArkimedes' Lov.
grøn pilT.B. Daniel: "Archimede's principle without the king's crown", The Physics Teacher 36, 557 (1998). (http://scitation.aip.org/tpt)
grøn pilH. Fakhruddin: "An Archimedes' principle activity", The Physics Teacher 40, 376 (2002). (http://scitation.aip.org/tpt)
grøn pilE.H. Graf: "Just what did Archimedes Say About Buoyancy?", The Physics Teacher 42, 296 (2004). (Hvordan formulerede Arkimedes selv sin lov?) (http://scitation.aip.org/tpt)
grøn pilLink til forsøg i Test-o-teket.dk.
grøn pilQuick Time film af rosinstykker i danskvand (569 KB).

PIRA DCS: 2B40.00 (Væskemekanik: Væskestatik) Hvad er PIRA DCS?

Opdateret: 24.02.2005