FYSIKbasen.dk - Den danske database for pædagogiske undervisningsforsøg til fysiklærere
Forside Nyheder Forsøg Om siden Kontakt English
Gå en side tilbageUdskriv dette forsøgForetag ny søgning

rød pilLøft en bold med et glas

Forsøg nr.: 93
Formål: At demonstrere centrifugalkraft.
Resume: En bordtennisbold kan løftes op med et glas, der bevæges hurtigt rundt i cirkler, hvorved bolden holdes inde i glasset af centrifugalkraften.
Nøgleord: Acceleration, centrifugalkraft, inerti, kræfter, mekanik, Newtons Love, tyngdekraft.

Beskrivelse:

Dette forsøg er egentligt et klassisk barforsøg, men det kan også bruges til at demonstrere Newtons love. Opgaven består i at løfte en bordtennisbold (eller en papirskugle eller lignende) fra bordet og op i en skål eller tallerken kun ved hjælp af et glas.

En papirskugle eller bordtennisbold kan løftes med et vinglas, der bevæges hurtigt rundt i cirkler
En papirskugle eller en bordtennisbold kan løftes op i en skål med et vinglas eller et cognacglas, der bevæges hurtigt rundt i cirkler.

Opgaven løses ved placere glasset hen over bolden og så hurtigt bevæge glasset rundt i cirkler. Dermed presses bolden ud i siden af glasset, og hvis glasset har den rette form, vil kuglen løftes op til glassets bredeste sted.

Helt præcis sker der det, at kuglen opnår en hastighed, og hvis kuglen ikke påvirkes af en kraft, vil den ifølge Newtons Første Lov fortsætte ligeud i en konstant bevægelse. Kuglen rammer dog glassets kant, hvorved den tvinges ind i en cirkelbevægelse. Glassets normalkraft leverer altså den nødvendige centripetalkraft, for at kuglen kan bevæge sig i en cirkelbevægelse. Det afgørende er så, at glasset leverer en lodret komposant af normalkraften, således at kuglen holdes oppe.

Bordtennisbold kan løftes fra bordet til skålen med et cognacglas, der bevæges hurtigt rundt i cirkler
Bordtennisbolden kan løftes fra bordet til skålen med cognacglasset, der bevæges hurtigt rundt i cirkler (se filmen i referencerne).

Med lidt øvelse kan man fortsætte cirkelbevægelserne, mens glasset løftes op i skålen. I praksis er cognacglas og visse typer vinglas mest anvendelige.

Forsøget er oplagt til en diskussion af kræfter, Newtons Love og centrifugalkræfter. Er centrifugalkræfter virkelige kræfter, og hvordan relateres de til Newtons Love?

Forsøget skal selvfølgelig præsenteres som en opgave, som eleverne først skal prøve at løse, før teorien bag diskuteres.

Udstyr og materialer:

grøn pil Bordtennisbold
grøn pil Cognacglas eller vinglas

Referencer:

grøn pilQuick Time film af forsøget (1,93 MB).
grøn pilLink til forsøg i database på University of Maryland.

PIRA DCS: 1D10.00 (Mekanik: Bevægelse i 2 dimensioner) Hvad er PIRA DCS?

Opdateret: 01.06.2006