FYSIKbasen.dk - Den danske database for pædagogiske undervisningsforsøg til fysiklærere
Forside Nyheder Forsøg Om siden Kontakt English

Bidrag til Fysikbasen

FYSIKBASEN.DK tager gerne imod bidrag til databasen fra fysiklærere. Hvis du finder fejl (faglige eller stavemæssige) i et forsøg, hører vi gerne om det. Vi tager desuden meget gerne imod gode billeder af elever, der udfører forsøg fra databasen.

Hvis du kender et fysikforsøg, der endnu ikke er beskrevet her på siden, kan du ydermere en beskrivelse af forsøget. Det er vigtigt, at beskrivelsen indeholder:

  • En grundig beskrivelse af hele forsøgets opstilling og udførelse.


  • En grundig beskrivelse af teorien bag forsøget og forklaringer af observerede fænomener.


  • Gode billeder af forsøgsopstillingen og de vigtigste observationer under forsøget. Kan eventuelt suppleres med en film.


Du må gerne indsende forslag til diagrammer, der beskriver forsøget, men dette vil ellers blive lavet af os i den sædvanlige Fysikbasen-stil. Du må ydermere gerne indsende en liste over artikler, der er udgivet om forsøget, og som kan komme på forsøgets referenceliste. Links til andre internetsider forsøges undgået, med mindre disse links er til andre forsøgsdatabaser.

Bemærk at der ikke er garanti for, at indsendte forsøg vil blive lagt på siden. Spørg eventuelt på forhånd før du indsender forsøget.

FYSIKBASEN.DK indskriver gerne navne på personer, der har bidraget til et forsøg på siden, i databasen. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, bedes du skrive dette.