Mikrobølgeovn

I en mikrobølgeovn opvarmes maden ved, at den udsættes for mikrobølgestråling ved 2450 MHz (altså en bølgelængde på ca. 12,2 cm). Disse mikrobølger bliver stort set ikke absorberede af det meste plastik, glas og keramik. Til gengæld reflekteres de af metal, mens vand absorberer strålingen.

Mikrobølgerne påvirker alle polære molekyler, hvilket typisk vil betyde de vandmolekyler, der findes i vores madvarer. Vandmolekylet har en positiv og en negativ ende, og når molekylet udsættes for mikrobølgernes elektriske felt, vil det begynde at rotere i takt med, at feltet svinger. Disse svingninger omsættes til varme, idet vandmolekylerne "gnider" op ad hinanden (friktion).

Da metalvæggene i mikrobølgeovnen reflekterer strålingen, vil der inde i ovnen dannes et kompliceret interferensmønster. Det betyder, at feltstyrken ikke er konstant inde i ovnen: Nogen steder er der kraftigt felt, og andre steder er der svagt felt. For at kompensere for dette, placeres maden typisk på en roterende plade. Enkelte ovntyper har desuden en roterende metalpropel, der reflekterer strålingen rundt i ovnen.